Svalereden Camping

Indlæser Begivenheder
EN RUTE, TI FORTÆLLINGER OG SÆBYS NYE TURISTATTRAKTION
  • Ruten er 5 km. lang og følger åen fra Sæbygaard Slot gennem skov og by til havnen
  • Varighed: 2-3 timer
  • Turen slutter på Sæby Havn (bemærk ingen bustransport retur)
  • TILMELD DIG GRATIS HER
DE GLEMTE BROER

De Glemte Broer – En vandring i tidens stille fodspor.De glemte broer
Træd ind i en fortælling, hvor historie, natur og litteratur smelter sammen. De Glemte Broer fører dig gennem Sæbys bølgende bøgeskov, formet af istiden og fyldt med glemte forbindelser– broer i træ og jern, hvor fortidens fodtrin stadig kan anes.

Her krydser du broer, der har båret både kærlighed og togvogne, brostensdrømme og barneben. Her går du ad stier, hvor guldaldermalerne forevigede skovens grønne dyb, og hvor kærlighedsstien stadig gemmer på stille historier.

På din vej passerer du Rottehullerne – en nærmest magisk kolos af beton, der danner portal mellem skovens ro og byen. Én anden af broerne bærer navnet Adda Ravnkildes bro – en hyldest til Sæbys egen forfatter, som var forud for sin tid. De Glemte Broer forbinder dermed mere end landskaber, det er også forbindelsen mellem Sæbys fortid og nutid. På denne ca. 5 km lange vandring væver broerne byens historie sammen – fra slot til skov, fra by til havn – i ét poetisk møde mellem menneske, natur og tid. Kom, gå med – oplev broerne føre dig derhen, hvor historierne bor.

Vandreturen fra Sæbygaard Slot, langs Sæby Å til Sæby Havn og de ti glemte broer rummer Danmarkshistorien lige her i Sæby.

Hver bro har sin helt egen fortælling, og nu vækkes historien til live, når vi indvier vandreturen søndag den 7. juni kl. 10 på gårdspladsen ved Sæbygaard Slot.

Vi har etableret ruten qua skilte, som fortæller historien om broer, byen, skoven mv. Dette er første etape af projektet, herefter starter etape 2, hvor vi ønsker at udvikle de enkelte broer.

Første etape med skilte er kommet i stand med økonomisk bistand fra Nordjyske Bank, Sparekassen Danmark, Nord Energi Fonden, Bouet Skilte og Reklame ApS,  Kim Staal ApS samt Nordjyske Pladeteknik, som deltager på indvielsesdagen. Dét eventyr vil vi gerne invitere jer med på!

EN 5*-VANDREOPLEVELSE – UNIK I DANMARK

Vi håber, I vil med på den første officielle vandretur og deltage, når den røde snor klippes, og De Glemte Broer indvies. Ruten opfylder internationale standarder for en 5*-rute og er en oplevelse, ikke ret mange kender – men som vi nu skaber for alle interesserede i Sæby.

Ved turens afslutning på Sæby Havn er det muligt at købe fiskefrikadeller med rugbrød (kr. 35,- for 2 stk.).

Vi opfordrer til fælleskørsel for de, der skal tilbage til Sæbygaard Slot.

SÆBY ERHVERVSFORENING

Bag projektet står en arbejdsgruppe af frivillige, organiseret under Sæby Erhvervsforening. Vi glæder os til at vise jer De Glemte Broer, som har KÆMPE potentiale for Sæby.

SÆBY: ET GODT STED AT BO OG BESØGE.

 

Go to Top