Svalereden Camping

Indlæser Begivenheder

Sus i skørterne og glade ansigter
– hundredvis af dansere indtager Sæby

Oplev en festlig weekend fyldt med dans, musik og internationalt fællesskab, når Danish Squaredance Convention afholdes i Kristi Himmelfartsferien.

Arrangementet, som er et samarbejde mellem Square Dance Danmark og lokale ildsjæle, tiltrækker danseentusiaster fra både ind- og udland.
Over tre dage vil fire haller i Sæby Spektrum danne ramme om dans og fællesskab se programmet her

Her vil to danske og tre internationale callere fra Sverige, Tyskland og England lede deltagerne gennem dansens mange mønstre.
Callerne giver instruktioner, og det er dansernes opgave at følge dem – en udfordring, der ofte fremkalder både smil og latter.

Omkring 225 dansere ventes at deltage, og ud over danske deltagere er der tilmeldinger fra Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, Østrig, Australien og USA.

Lørdag den 31. maj, kl. 15.00-16.00 åbnes dørene for publikum, der har lyst til selv at prøve kræfter.

Mange gæster vælger at forlænge opholdet i Nordjylland for at udforske området yderligere.

Publikum er hjerteligt velkommen til at kigge forbi Sæby Spektrum i løbet af weekenden – der er gratis adgang for tilskuere.

Go to Top